Vælg Invita og oplev forskellen

Forskellen på Invita og andre køkkener bliver først rigtig tydelig, når du besøger butikken og taler med vores konsulenter.

Jeg vidste, hvad jeg ville have. Invita vidste, hvad der skulle gøres – så jeg kunne bare slappe af og kigge på
Susanne, Odense
Northern Shaker Olivengrøn

450.000 køkkener taler for sig selv

Vi har over 40 års erfaring og mere end 450.000 personlige køkkener i bagagen. Det gør, at du kan have ro i maven ved at vælge Invita, når du skal have nyt køkken, bad, garderobe eller bryggers.

Vores dygtige konsulenter sørger for, at der er styr på alle detaljer gennem hele forløbet.
Ikon køkken lamel træ

Dansk design og produktion

Der er flere grunde til, at vi kan tilbyde dig branchens bedste garantier. En af dem er, at alle vores køkkener er designet i Danmark og produceret på vores fabrik i Ølgod.

Her sørger vores erfarne håndværkere for, at kvaliteten på materialerne lever op til vores ISO 9001-certificering.
Bordplade massiv træ everline

Gratis eftersyn af dit Invita-køkken

Et år efter dit køkken er installeret, tilbyder vi dig et gratis eftersyn. Her gennemgår montøren køkkenet og smører, efterspænder og justerer hængsler, låger og skuffer, hvis der er behov for det. På den måde sikrer du, at alt er, som det skal være.
Square Fusion

Økonomisk sikkerhed i Danmarks største frivillige køkkenkæde

Alle Invita-butikker drives og ejes af selvstændige forhandlere, som arbejder efter fælles værdier og ønsker at være en del af Danmarks bedste køkkenkæde.

Som kunde giver det en sikkerhed at vide, at ejerne er en del af lokalsamfundet, og hver dag skal de kunne se deres kunder i øjnene.

Da Invita Køkkener A/S samtidig står bag alle Invita-butikker - og derved alle køkken- og badleverancer - har du en ekstra sikkerhed for at modtage de ydelser, du har betalt for.
Inframe titanhvid køkken

Markedets bedste garanti

Vi mener det, når vi siger, at du kan have ro i maven, når du vælger Invita. Når du køber nyt køkken, bad, garderobe eller bryggers fra Invita, får du markedets bedste garanti med ekstra favorable vilkår.

Vores garanti dækker langt mere og bedre end de lovbestemte krav om 2 års reklamationsret på varer.

Fuld kontrol over hele produktionen, selvstændige butikker, vores dygtige konsulenter og montører er alle medvirkende til, at Invita er stolte over at tilbyde dig landets bedste garantier.

Om garanti - 5 års udvidet garanti

Lader du vores certificerede montører installere dit køkken, får du den bedst tænkelige finish og hele 5 års garanti på både skabselementer og montering.

Livstidsgaranti på bevægelige dele

Vi tilbyder dig livslang funktionsgaranti på alle bevægelige metaldele, der er monteret på vores elementer i køkkenet og på badeværelset: Hængsler, skuffeløb, gryderiste, trådkurve og karruseller. På EasyTouch giver dig 5 års funktionsgaranti.

Invita erstatter den defekte del med et produkt af samme eller tilsvarende type. Hvis vi ikke længere sælger produktet, leverer vi et passende erstatningsprodukt. Garantien gælder i hele køkkenets og badets levetid, så længe det er i brug og funktionsdygtigt.

Garantien omfatter ikke

I nogle tilfælde dækker vores ekstra garanti ikke. I de tilfælde vil du naturligvis stadig have 2 års reklamationsret. Det gælder affaldssystemer, hvidevarer, blandingsbatterier, elektriske komponenter m.v. Her er der dog mulighed for, at producenten selv tilbyder ekstra garanti på varen.

Vores livstidsgarantien dækker ikke produkter, der har været opbevaret eller monteret eller anvendt forkert, misbrugt (herunder udsat for voldsom behandling), ændret eller rengjort med forkerte rengøringsmetoder eller -produkter.

Garantien dækker ikke, hvis produkterne har været placeret udendørs eller i et fugtigt miljø. Hændelige skader og følgeskader vil ikke blive dækket af garantien.

2 års suppleringsgaranti

Har du brug for et ekstra skab til dit køkken, eller har du fået en skade på en af dine låger, hjælper vi dig, selvom lågemodellen er flere år gammel. Hvis en model udgår, garanterer vi dig en supplering i op til 2 år.